‘rigtig’ spirituel…

I gamle dage var jeg en læsehest… Sådan en, der læste en god bog på få dage og som altid havde gang i mindst en bog… 🙂

Så blev jeg jeg mere bevidst om mit spirituelle liv og virke, og i takt med at jeg blev mere opmærksom og bevidst, og i takt med at min spirituelle omgamgskreds voksede, fandt jeg ud af, at der var bestemte måder man skulle være på for at være ‘rigtig’ spirituel… Blandt andet er det vigtigt at man læser spirituelle bøger og opdaterer sin viden der igennem…

Og så var det mine udfordringer begyndte at vokse.. 🙈 Jeg købte godt nok an masse fine smukke bøger… Og bevares, jeg gik da også i gang med dem… Men det var yderst sjældent jeg læste mere end Aller højest få kapitler… Jeg kunne simpelthen ikke samle mig om dem ret længe af gangen, og det var sjældent at de fangede så meget at jeg følte mig draget til at læse videre… Det kom mere og mere til at føles som en sur pligt… Men det sagde jeg ikke højt – hverken til mig selv eller andre… I stedet dannede jeg en mere passende historie om, at jeg simpelthen ikke kunne læse mere, fordi smerterne påvirkede min koncentration.. Og det gør de også – bevares… Men det var nok ikke hele sandheden… 😉❤️

I november nåede jeg et punkt hvor jeg tænkte, nej f****** nej…. Jeg elsker at læse… Det kan simpelthen ikke være rigtigt at smerterne skal diktere om jeg kan læse… Så jeg startede med en romanserie jeg har læst flere gange før, både alene og højt for rødderne da de var yngre.

Det forunderlige skete… Jeg slugte igen bøger på få dage… Siden november har jeg nok læst tæt på 12-15 bøger… 🙈😂👌🏼 Så jeg har måtte tage et tjek af min selv-historie og revidere.. Jeg er sådan en der læser… Jeg læser mange bøger og jeg elsker det… MEN jeg er ikke sådan en, der læser spirituelle bøger… Det siger mig intet… De fanger mig ikke, og jeg må indrømme, at det er de færreste der har givet mig noget jeg ikke ved… 🤭🤔💕 Ikke fordi jeg ved alt, men jeg henter åbenbart min viden på anden vis, og det er meget sjældent jeg kan sætte en kildehenvisning på min viden…

Men er jeg så ikke rigtig spirituel? Nogle vil nok mene at jeg er en ‘plattenslager’.. Jeg har ikke mange fine uddannelser, jeg har ikke læst ret mange fine bøger, jeg går ikke på kurser og workshops… Så hvordan kan jeg påstå jeg er spirituel… 🤷🏻‍♀️

Men for mig handler det ikke om at gøre noget bestemt, tage kurser, eje så og så mange krystaller (omend jeg en periode af mit liv også fik overbevist mig om vigtigheden i at købe og eje masse krystaller 🙄)… Det handler mere om en måde at være i verden på… En måde at forstå verden, livet og universet…. En måde, hvorpå man agerer, hvordan man træffer sine valg og er mod andre – og ikke mindst sig selv…❤️🙏🏼

Så er jeg forkert? Er de der elsker de spirituelle bøger? De der tager kurser? De der ikke gør?

Kort og godt er svaret til det hele et rungende NEJ! Vi har alle vores vej hernede og det vigtigste er at vi går vores vej med selvkærlighed og autencitet… Og med rummelighed overfor de, der har en vej, der er forskellig fra vores egen… 💕💞

For mig blev det mere autentisk da jeg gav slip på ideen om at skulle lære spirituelle bøger og genfandt kærligheden til at læse… ❤️

Som min 12 årige mindede mig om:

En der læser lever 1000 liv, den der ikke gør lever kun et enkelt..🙂📚

Advertisements

At følge hjertets vej


Jeg har mange gange i livet oplevet, at folk vender øjne, undrer sig og har svært ved at forstå de valg jeg træffer. Men det betyder ikke noget, for jeg har gennem livet lært at de valg jeg træffer ud fra intuition og med hjertet, det er den sande vej, hvor kringlet og mærkelig den end må forekomme.

Det har bragt mig vidt omkring, men det har været en fantastisk rejse. Jeg har somme tider ladet andres tvivl smitte mig, men i den sidste ende, gør jeg altid det der føles sandt og rigtigt.

Det har givet mig en vild rejse med dyr blandt andet, fordi jeg aldrig har været i tvivl, hvornår dyr skal rejse fra mig og hvornår det er vigtigt de kommer til mig – uanset hvor mange jeg har i forvejen og hvad situationene er. Jeg har ikke fortrudt et eneste dyr jeg har haft inde i mit liv, og jeg har ikke fortrudt et eneste farvel, fordi det har bragt nye oplevelser til både mig og dyret, som vi havde brug for.

Hvert eneste dyr der er i vores liv, er der af en årsag, og når man begynder at åbne øjnene for det de kommer og lærer os, så bliver relationen endnu mere magisk. Nogle dyr er meget tydelige i deres visdom til os, mens andres læring er større når vi ser tilbage.

Men det er ikke kun i forhold til dyrerne jeg lever hjertet og intuitionens vej… Det var også derfor jeg besluttede at købe hus – fordi min intuition sagde, at nu var det rødder og ro der skulle til. Det var også intuitionen og hjertet der sagde at tiden var kommet til at opstalde hestene – ihverfald for en periode…. Det har også været den måde jeg har navigeret i fht kosten og i forhold til at navigere i den “spirituelle verden”.

Jeg tror vi får det aller bedste og mest sande liv, når vi ærligt og autentisk kan stå ved, hvad der er rigtigt for OS SELV…. Som en clairvoyant jeg ofte benytter til sparring på alle mine livsplaner sagde den anden dag; det er ikke altid let at trænge igennem, for du har jo allerede lavet din plan, og så kan det være svært at komme igennem med andet… 😉 Og ja, det er nok rigtigt nok, men oftest kommer de igennem med råd, de kære guider, og somme tider skal jeg bare ha det på den kontante måde, så jeg selv kan vende og dreje tingene og med de råd der er kommet, revurdere den første plan, så den stadig er tro mod hjertets vej, men blot lidt mere lige… Der er jo ikke grund til at tage alle de omveje man finder… 🙂

En “sag” jeg roder med pt, for at finde den sandeste vej for mig, trods de fordomme der måtte være, er at min dejlige kat Lillemis er rejst hjemmefra. Jeg er helt sikker på at hun ikke kommer tilbage, så selvom det hverken er halve eller hele år siden hun tog afsted uden at komme hjem, så er jeg allerede i overvejelser omkring ny kat. For jeg er nødt til at have en kat i mit liv, og jeg mangler den… Og så har jeg en følelse af at der er en derude der rigtig gerne vil bo hos mig/os… Desuden er det jo ikke værre end at hvis Lillemis skulle komme hjem, så har vi bare to katte igen… 😉

Men det var en lang omvej for at fortælle hvordan jeg navigerer i det at træffe valg… Jeg vælger altid det der i hjertet og maven føles mest sandt.. Også når det udefra ser helt hovedløst ud… For jeg ved at mit hjerte og mave kender sandheden… for mig…

Hvordan træffer i valg? Hvad er det sidste afgørende, når fordele og ulemper er undersøgt?

Det tiltrængte los

For efterhånden 11 år siden startede jeg med at blogge. Jeg havde så mange trampolintanker, der havde brug for at komme ud, og det blev begyndelsen på en rejse i at dele min vej til det gode liv.

Jeg har altid elsket at skrive, jeg har flere gange haft gang i at skrive bøger, jeg har skrevet dagbøger, jeg har skrevet digte og så har jeg ikke mindst skrevet mine tanker, ideer, refleksioner og livssyn ned i blogform.

De seneste år har det været meget sporadisk. Jeg har ofte skrevet indlæg i hovedet, men når det kom til at dele, var hovedet tomt, eller kræfterne til at sætte mig og dele var brugt.

Jeg er, som de der har fulgt med, trods det sporadiske, ved, at jeg er stærkt begrænset i mine ressourcer pga kroniske smerter, som har været en del af mit liv i høj grad de seneste 11 år. Men i virkeligheden er det slet ikke det, som er skyld i at jeg ikke får skrevet…. Næææ, det skyldes dårlige prioriteringer fra min side, og en manglende evne til at sætte mig selv højest og vælge MIG.

Heldigvis har jeg mennesker, der kan pudse mit spejl, og jeg har kontakt til de universielle guider, der kan give mig et tiltrængt los fra tid til anden. Det var det jeg fik i går. Jeg havde byttet mig til en gang clairvoyance, hos en utrolig skøn og dygtig kvinde, som jeg har benyttet mig af flere gange før. Jeg havde egentlig sat intentionen på helt andre ting, men der var klar besked og selvom jeg ikke var begejstret for at modtage sparket, så fik jeg det, og det satte gang i reflektionerne.

Det er ikke så længe siden, at jeg på min facebookside delte den opgave jeg arbejder med lige pt, nemlig at blive bedre til at styre min kalender. Men i virkeligheden er opgaven meget mere grundlæggende. Jeg skal simpelthen lære at blive bedre til at sige JA til MIG og sige nej til andre. Jeg skal holde min kalender fri, så der er tid og overskud til at gøre det der nærer mig… At ride, at skrive, at formidle og ikke mindst at lade op, så jeg kan være det for familien, som er vigtigt for mig.

Jeg har altid en masse på hjertet, og det skal jeg give plads… Jeg skal lade være med at bremse mig selv fra det der nærer, for at leve op til et glansbillede af hvordan jeg BØR være ven. Jeg vil fra nu af vælge med omhu når jeg booker ind i min kalender – det er ikke fordi jeg ikke ønsker at se alle mine kære mere, men det skal være på et niveau, hvor jeg ikke giver afkald på de ting, som jeg har valgt at prioritere i mit liv. Det er ikke en let øvelse, tro mig… For jeg vil jo så gerne…. og jeg vil så nødig gå glip af… og det er jo også så hyggeligt… 😉 Men tiden er kommet til at se mine egne overspringshandlinger i øjnene og gøre noget ved dem. Tiden er kommet til at vælge mig… Vælge det som giver mig styrke og power, det som lader mig op, det som får mig til at vokse…

Så bloggen får nu en genoplivning, jeg vil komme til at dele de ting, der ligger mig på hjertet. Jeg vil ikke lave regler for hvor meget og hvor lidt, hvor ofte eller hvilke tidspunkter. Jeg vil skrive om det der fylder op, når det fylder og jeg vil sætte mig selv fri i processen…

Jeg håber i processen jeg vil kunne inspirere, så deltag gerne med indspark om ting i ønsker at høre om ud fra mit syn på livet, deltag med jeres tanker om det jeg skriver om… Vær med på min rejse og lad jer inspirere til at folde jeres egne vinger ud og følg jeres vej til det gode liv…

Namaste,

Zanna

Det virkelig gode liv..

En lille video hilsen fra stranden, hvor jeg har fået årets første dukkert mens pigerne legede…☀️❤️😃 Livet er så skønt…

Har nu været offline i 5 dage, og selvom jeg somme tider griber mig i at ville tjekke div medier, så oplever jeg større ro og frihed ved at være offline… Bruger tlf mindre og er mere nærværende i livet… 👌🏼

#vejentildetgodeliv #livetpågodtogondt #lykke #elskermitliv #kroniskesmerter #ehlosdanlos #eds #gigt #fibromyalgi #handikap #zebrastrong #ehlosdanlossyndrome #enligmortiltre #zebramor #fibrowarrior #nyeveje #åbnedøre #spændendefremtid #meditation #spiritualitet #yoga #ligthworker #spredlyset #islænder #icelandichorse #heste #irishcob #tinker
#offline #sluk #mobilafhængig?

Offline…

Jeg er ved at forberede en challange jeg har givet mig selv efter mit seneste blog indlæg…🌺 En måned vil jeg droppe sociale medier som Facebook og instagram… Jeg må bruge min telefon til at blogge, at ringe og til at besvare SMS og mail og lign… Men jeg skal holde det begrænset… 😅 Jeg skal tilbage til nærværet… Til at se op… Til at finde andre strategier når smerterne er ved at tage pusten fra mig… 💕 Jeg glæder mig – og jeg frygter det…

Jeg er nok tæt på det man vil kalde mobil afhængig… Især i perioder med mange smerter og udmattelse.. Mobilen og de sociale medier bliver min flugt og mit skjold mod at forholde mig… Men det stjæler mit nærvær… Og jeg hader virkelig når andre er opslugt af skærmen… (spejlet).. Så nu skal der ske noget… Der må nye vaner til… 😉💕

De kommende dage vil jeg planlægge et par opslag til min Facebook side, hvor Jeg minder folk om at læse her hvis de fortsat vil inspireres, og så vil jeg forberede nye strategier, så det ikke mislykkes…

Jeg tager gerne mod råd og ideer – måske er det noget du har prøvet? Så tøv endelig ikke med at dele dine erfaringer…👍🏼😃🤞🏼❤️

Håber nogle stadig vil følge med, for det er et af mine spørgsmål… Kan man nå nogle uden de sociale medier i dag? Nu finder jeg i hvert fald ud af det… 😅😂😉 Og planen er at dele mine erfaringer herinde sideløbende med alle de andre trampolintanker..

Vil slutte med et par billeder fra mit gode liv, nemlig ude ved hestene…

Namaste,

Zanna🐾🦋

Når skærmen tager over

Follow my blog with Bloglovin

I lørdags skulle jeg til nonfirmation… De store var ved deres far og jeg havde besluttet at Marie skulle ha en overnatning hos sin mormor og morfar.. 💕 Da jeg var ovre for at afl hende fik jeg set forkert på klokken og kom en time for tidligt ud af døren… Vejret var skønt, så besluttede at smide bil og spadsere lille tur langs vandet i det skønne vejr.. 😊

Som lille forhistorie til det følgende jeg vil dele, bør jeg nok fortælle lidt om min ambivalente holdning til mobiler… Mobilen er, når jeg har det værst, min boble… Den jeg gemmer mig i når lunten er kort og smerterne er for massive til at være i… Den er mit skjold og min flugt… Men jeg HADER mobiler… Hader min afhængighed af den… Hader når folk i mit nærvær er optaget af deres skærme (moral er godt – dobbeltmoral er dobbelt så godt… Eller noget…) Well ambivalent indeed… 🤷🏻‍♀️🙄 Drømmer om at kunne droppe mobilen… Gå tilbage til snakkene via fastnettet og nærværet mellem mennesker… Samtidig er jeg for afhængig til at slippe… For nysgerrig… For dårlig til kedsomheden… 🤦🏻‍♀️

Da jeg havde sat bilen slendrede jeg stille langs vandet og kom så til strandparken… Her var det som at steppe ind i en anden dimension der gav et glimt af fremtiden, og synet gav mig bogstavelig talt en klump i halsen… Overalt gik mennesker med øjnene klæbet til skærm… Seriøst mellem 40-50 mennesker og ALLE havde fokus på mobil… Både de alene og de der fulgtes… Var som at få et gok i nødden… Sådan, kære frk Worsøe, ser fremtiden ud hvis ikke i tager aktivt valg… 😐 Det var en meget speciel følelse… Går normalt og smiler og nikker og hilser på folk, men ingen så op, på nær en enkelt fyr, som tog øjne fra skærmen længe nok til at anerkende at en smilende kvinde gik forbi… Ellers intet… 😶

Jeg satte mig på en bænk og nød solen, faldt i snak med en moden kvinde, der kiggede længe nok op fra skærmen, til at dele med mig, at det handlede om pokemon go… Og indførte mig lidt i den verden… Hørte hvad hun fortalte om at tage på ‘raids’ hvor man var nødt til at være flere, hvorfor man jo lærte folk lidt at kende… Jeg hørte hende… Og mærkede hendes behov for spillet, men jeg må indrømme jeg så det ikke… Så ikke mennesker interagere, hygge og være sammen om noget… Så mennesker være ved siden af hinanden og lege… Som vi ser børn i 1 års alderen lege… 🤨

Jeg fortæller ikke historien for at disse pokemon go, der uden tvivl er både underholdende og sjov… Ej heller ønsker jeg at se ned på de der spiller det… Det er slet ikke det der handler om, og de mennesker kunne ha lavet hvad som helst… Det var mere billedet af skærmens magt… Det jeg hader mest ved mig selv, men alligevel holder fast i….

Er det sådan en verden vi drømmer om at efterlade til vores børn? Jeg er i tænkeboks og min indre dialog er et opgør mellem ønsket og idealet mod vanen og nysgerrighed… For kan man overhovedet blogge uden at være på de sociale medier i dag? Kan jeg finde en anden boble? Tør jeg? 🤔 Tør i? Vil I?

Tankefulde hilsner,

Zanna

Venskaber

Om kærligheden til os selv – og de omkring os…

Stopper i nogensinde op og ser på de mennesker i har i jeres liv… Jeres venskaber… Mærker efter hvad de bringer, hvorfor de er i jeres liv… Beriger det – eller det modsatte… ❤️

Det hænder jeg tager sådan en rejse – ind i venskaberne og dermed ind i mig selv… Nogle af ‘mine mennesker’ har været her altid, andre er lige landet… Nogle er på pletten og SER mig, andre er der bare… Nogle er der fordi alt andet ville være forkert, mens andre er der fordi ingen har lyst til at ende en æra… 😊

Men i virkeligheden handler det ikke om ‘mine mennesker’ når jeg kigger… Det handler om mig… Om mine følelser… Min rejse! For hver eneste i mit liv, er mit spejl, og de følelser de vækker i mig, gode og dårlige, handler, når alt kommer til alt, i 8 uf af 10 tilfælde om mig… 💕

Det betyder også, at når jeg har svært ved at se mit værd og føler mig glemt, trampet på, behandlet dårligt, så er jeg nødt til at rette blikket ind… Hvorfor bliver jeg ramt? Behandler andre mig blot som jeg behandler mig selv? Rammes jeg fordi det er min skyggeside? Har jeg selv tendenser til at gøre samme? 🤔

Det er derfor, jeg synes det er sundt at kigge på de mennesker jeg har samlet omkring mig… De hjælper mig til at pudse spejlet… Nogle gange ihvertfald… Det hænder naturligvis også at visse rejser sammen er nået til deres ende, og det er okay… 🙏🏼😊❤️

Jeg har i mit liv haft tendens til at holde på relationer, der ikke tjener noget godt mere, af frygt for at fortryde, at blive alene, at gå glip af noget, at ingen andre gider mig… 🙈 Men det har altid vist sig, at der er mennesker der vil mig… At jeg blot får nye og andre oplevelser. At jeg sjældent fortryder. 😉 Jeg sender mine tidligere nære gode og kærlige tanker og nyder minderne, men ved at tiden nu er en anden… ❤️

Alligevel bliver jeg ved med at blive ramt… Det er egentlig lidt pudsigt… 🤔😊 I det store billede hviler jeg godt i mig selv, har et stort selvværd og trives godt i det liv jeg har skabt.. Men når det kommer til andre mennesker, relationer og hvad jeg har at byde på, så opdager jeg ind imellem, at jeg blir usikker… 💕

For nogle år tilbage, da de store unger stadig var små, mødte jeg en fra min perifære omgangskreds fra dengang jeg var teenager… Jeg hilste ikke på, for regnede ikke med, at han anede hvem jeg var, da jeg jo var den lille uvigtige veninde i skyggen… Så fik virkelig pudset spejlet, da han kom over til mig, og ikke blot hilste på, men indledte snak, delte minder, og chokerede mig med ikke at ane hvem pokker min smukke veninde var – han kunne simpelthen ikke huske hende.. Men han huskede mig… 😱😅😂 Der måtte jeg virkelig ha gang i det store viskestykke med den gang Ajax…😜 Og alligevel hopper jeg i den igen og igen… Hvad pokker er det folk ser i mig? Hvad har jeg at byde på? 🤦🏻‍♀️🙈😊💕 Det er nok en af grundene til at jeg holder på relationer længere end de fleste… Fordi jeg på visse områder falder i fælden som den usynlige mindre vigtige veninde… Og når jeg lander i den – hvorfor skulle mine veninder så se mig anderledes? 🤔🤷🏻‍♀️✨

Så når jeg ser på ‘mine mennesker’ så øver jeg mig i, at se på mig selv gennem deres øjne… Og jeg øver mig i at sætte mig selv højt nok til at give slip og finde nye pladser til relationerne… Øver mig i at sætte mig selv, præcist så højt, jeg ønsker mine venner sætter mig… Jeg øver mig… ❤️💕

Hvad med jer? Kender i det jeg taler om, eller er jeg ene.. 😉☀️🙏🏼

Namaste,

Zanna 🦋