At følge hjertets vej


Jeg har mange gange i livet oplevet, at folk vender øjne, undrer sig og har svært ved at forstå de valg jeg træffer. Men det betyder ikke noget, for jeg har gennem livet lært at de valg jeg træffer ud fra intuition og med hjertet, det er den sande vej, hvor kringlet og mærkelig den end må forekomme.

Det har bragt mig vidt omkring, men det har været en fantastisk rejse. Jeg har somme tider ladet andres tvivl smitte mig, men i den sidste ende, gør jeg altid det der føles sandt og rigtigt.

Det har givet mig en vild rejse med dyr blandt andet, fordi jeg aldrig har været i tvivl, hvornår dyr skal rejse fra mig og hvornår det er vigtigt de kommer til mig – uanset hvor mange jeg har i forvejen og hvad situationene er. Jeg har ikke fortrudt et eneste dyr jeg har haft inde i mit liv, og jeg har ikke fortrudt et eneste farvel, fordi det har bragt nye oplevelser til både mig og dyret, som vi havde brug for.

Hvert eneste dyr der er i vores liv, er der af en årsag, og når man begynder at åbne øjnene for det de kommer og lærer os, så bliver relationen endnu mere magisk. Nogle dyr er meget tydelige i deres visdom til os, mens andres læring er større når vi ser tilbage.

Men det er ikke kun i forhold til dyrerne jeg lever hjertet og intuitionens vej… Det var også derfor jeg besluttede at købe hus – fordi min intuition sagde, at nu var det rødder og ro der skulle til. Det var også intuitionen og hjertet der sagde at tiden var kommet til at opstalde hestene – ihverfald for en periode…. Det har også været den måde jeg har navigeret i fht kosten og i forhold til at navigere i den “spirituelle verden”.

Jeg tror vi får det aller bedste og mest sande liv, når vi ærligt og autentisk kan stå ved, hvad der er rigtigt for OS SELV…. Som en clairvoyant jeg ofte benytter til sparring på alle mine livsplaner sagde den anden dag; det er ikke altid let at trænge igennem, for du har jo allerede lavet din plan, og så kan det være svært at komme igennem med andet… 😉 Og ja, det er nok rigtigt nok, men oftest kommer de igennem med råd, de kære guider, og somme tider skal jeg bare ha det på den kontante måde, så jeg selv kan vende og dreje tingene og med de råd der er kommet, revurdere den første plan, så den stadig er tro mod hjertets vej, men blot lidt mere lige… Der er jo ikke grund til at tage alle de omveje man finder… 🙂

En “sag” jeg roder med pt, for at finde den sandeste vej for mig, trods de fordomme der måtte være, er at min dejlige kat Lillemis er rejst hjemmefra. Jeg er helt sikker på at hun ikke kommer tilbage, så selvom det hverken er halve eller hele år siden hun tog afsted uden at komme hjem, så er jeg allerede i overvejelser omkring ny kat. For jeg er nødt til at have en kat i mit liv, og jeg mangler den… Og så har jeg en følelse af at der er en derude der rigtig gerne vil bo hos mig/os… Desuden er det jo ikke værre end at hvis Lillemis skulle komme hjem, så har vi bare to katte igen… 😉

Men det var en lang omvej for at fortælle hvordan jeg navigerer i det at træffe valg… Jeg vælger altid det der i hjertet og maven føles mest sandt.. Også når det udefra ser helt hovedløst ud… For jeg ved at mit hjerte og mave kender sandheden… for mig…

Hvordan træffer i valg? Hvad er det sidste afgørende, når fordele og ulemper er undersøgt?

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s