Det tiltrængte los

For efterhånden 11 år siden startede jeg med at blogge. Jeg havde så mange trampolintanker, der havde brug for at komme ud, og det blev begyndelsen på en rejse i at dele min vej til det gode liv.

Jeg har altid elsket at skrive, jeg har flere gange haft gang i at skrive bøger, jeg har skrevet dagbøger, jeg har skrevet digte og så har jeg ikke mindst skrevet mine tanker, ideer, refleksioner og livssyn ned i blogform.

De seneste år har det været meget sporadisk. Jeg har ofte skrevet indlæg i hovedet, men når det kom til at dele, var hovedet tomt, eller kræfterne til at sætte mig og dele var brugt.

Jeg er, som de der har fulgt med, trods det sporadiske, ved, at jeg er stærkt begrænset i mine ressourcer pga kroniske smerter, som har været en del af mit liv i høj grad de seneste 11 år. Men i virkeligheden er det slet ikke det, som er skyld i at jeg ikke får skrevet…. Næææ, det skyldes dårlige prioriteringer fra min side, og en manglende evne til at sætte mig selv højest og vælge MIG.

Heldigvis har jeg mennesker, der kan pudse mit spejl, og jeg har kontakt til de universielle guider, der kan give mig et tiltrængt los fra tid til anden. Det var det jeg fik i går. Jeg havde byttet mig til en gang clairvoyance, hos en utrolig skøn og dygtig kvinde, som jeg har benyttet mig af flere gange før. Jeg havde egentlig sat intentionen på helt andre ting, men der var klar besked og selvom jeg ikke var begejstret for at modtage sparket, så fik jeg det, og det satte gang i reflektionerne.

Det er ikke så længe siden, at jeg på min facebookside delte den opgave jeg arbejder med lige pt, nemlig at blive bedre til at styre min kalender. Men i virkeligheden er opgaven meget mere grundlæggende. Jeg skal simpelthen lære at blive bedre til at sige JA til MIG og sige nej til andre. Jeg skal holde min kalender fri, så der er tid og overskud til at gøre det der nærer mig… At ride, at skrive, at formidle og ikke mindst at lade op, så jeg kan være det for familien, som er vigtigt for mig.

Jeg har altid en masse på hjertet, og det skal jeg give plads… Jeg skal lade være med at bremse mig selv fra det der nærer, for at leve op til et glansbillede af hvordan jeg BØR være ven. Jeg vil fra nu af vælge med omhu når jeg booker ind i min kalender – det er ikke fordi jeg ikke ønsker at se alle mine kære mere, men det skal være på et niveau, hvor jeg ikke giver afkald på de ting, som jeg har valgt at prioritere i mit liv. Det er ikke en let øvelse, tro mig… For jeg vil jo så gerne…. og jeg vil så nødig gå glip af… og det er jo også så hyggeligt… 😉 Men tiden er kommet til at se mine egne overspringshandlinger i øjnene og gøre noget ved dem. Tiden er kommet til at vælge mig… Vælge det som giver mig styrke og power, det som lader mig op, det som får mig til at vokse…

Så bloggen får nu en genoplivning, jeg vil komme til at dele de ting, der ligger mig på hjertet. Jeg vil ikke lave regler for hvor meget og hvor lidt, hvor ofte eller hvilke tidspunkter. Jeg vil skrive om det der fylder op, når det fylder og jeg vil sætte mig selv fri i processen…

Jeg håber i processen jeg vil kunne inspirere, så deltag gerne med indspark om ting i ønsker at høre om ud fra mit syn på livet, deltag med jeres tanker om det jeg skriver om… Vær med på min rejse og lad jer inspirere til at folde jeres egne vinger ud og følg jeres vej til det gode liv…

Namaste,

Zanna

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s