Venskaber

Om kærligheden til os selv – og de omkring os…

Stopper i nogensinde op og ser på de mennesker i har i jeres liv… Jeres venskaber… Mærker efter hvad de bringer, hvorfor de er i jeres liv… Beriger det – eller det modsatte… ❤️

Det hænder jeg tager sådan en rejse – ind i venskaberne og dermed ind i mig selv… Nogle af ‘mine mennesker’ har været her altid, andre er lige landet… Nogle er på pletten og SER mig, andre er der bare… Nogle er der fordi alt andet ville være forkert, mens andre er der fordi ingen har lyst til at ende en æra… 😊

Men i virkeligheden handler det ikke om ‘mine mennesker’ når jeg kigger… Det handler om mig… Om mine følelser… Min rejse! For hver eneste i mit liv, er mit spejl, og de følelser de vækker i mig, gode og dårlige, handler, når alt kommer til alt, i 8 uf af 10 tilfælde om mig… 💕

Det betyder også, at når jeg har svært ved at se mit værd og føler mig glemt, trampet på, behandlet dårligt, så er jeg nødt til at rette blikket ind… Hvorfor bliver jeg ramt? Behandler andre mig blot som jeg behandler mig selv? Rammes jeg fordi det er min skyggeside? Har jeg selv tendenser til at gøre samme? 🤔

Det er derfor, jeg synes det er sundt at kigge på de mennesker jeg har samlet omkring mig… De hjælper mig til at pudse spejlet… Nogle gange ihvertfald… Det hænder naturligvis også at visse rejser sammen er nået til deres ende, og det er okay… 🙏🏼😊❤️

Jeg har i mit liv haft tendens til at holde på relationer, der ikke tjener noget godt mere, af frygt for at fortryde, at blive alene, at gå glip af noget, at ingen andre gider mig… 🙈 Men det har altid vist sig, at der er mennesker der vil mig… At jeg blot får nye og andre oplevelser. At jeg sjældent fortryder. 😉 Jeg sender mine tidligere nære gode og kærlige tanker og nyder minderne, men ved at tiden nu er en anden… ❤️

Alligevel bliver jeg ved med at blive ramt… Det er egentlig lidt pudsigt… 🤔😊 I det store billede hviler jeg godt i mig selv, har et stort selvværd og trives godt i det liv jeg har skabt.. Men når det kommer til andre mennesker, relationer og hvad jeg har at byde på, så opdager jeg ind imellem, at jeg blir usikker… 💕

For nogle år tilbage, da de store unger stadig var små, mødte jeg en fra min perifære omgangskreds fra dengang jeg var teenager… Jeg hilste ikke på, for regnede ikke med, at han anede hvem jeg var, da jeg jo var den lille uvigtige veninde i skyggen… Så fik virkelig pudset spejlet, da han kom over til mig, og ikke blot hilste på, men indledte snak, delte minder, og chokerede mig med ikke at ane hvem pokker min smukke veninde var – han kunne simpelthen ikke huske hende.. Men han huskede mig… 😱😅😂 Der måtte jeg virkelig ha gang i det store viskestykke med den gang Ajax…😜 Og alligevel hopper jeg i den igen og igen… Hvad pokker er det folk ser i mig? Hvad har jeg at byde på? 🤦🏻‍♀️🙈😊💕 Det er nok en af grundene til at jeg holder på relationer længere end de fleste… Fordi jeg på visse områder falder i fælden som den usynlige mindre vigtige veninde… Og når jeg lander i den – hvorfor skulle mine veninder så se mig anderledes? 🤔🤷🏻‍♀️✨

Så når jeg ser på ‘mine mennesker’ så øver jeg mig i, at se på mig selv gennem deres øjne… Og jeg øver mig i at sætte mig selv højt nok til at give slip og finde nye pladser til relationerne… Øver mig i at sætte mig selv, præcist så højt, jeg ønsker mine venner sætter mig… Jeg øver mig… ❤️💕

Hvad med jer? Kender i det jeg taler om, eller er jeg ene.. 😉☀️🙏🏼

Namaste,

Zanna 🦋

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s